Vi drømmer om kærlighed – men flygter fra den, når den banker på

Vi skriver digte om kærlighed, ser romantiske film og længes efter nærhed. Men når den endelig er inden for rækkevidde, udløser noget indeni os en alarm.

Nærhed er simpelthen mere skræmmende end ensomhed – fordi den kræver, at vi åbner os. Og det at åbne sig betyder at gøre sig sårbar, tilgængelig for smerte.

Frygten stammer fra barndommen

Denne frygt bor dybt i os. Den blev plantet i barndommen, dengang vi kunne blive svigtet, misforstået eller afvist af de mennesker, der var os nærmest.

Mens vi voksede op, byggede vi en fæstning med høje mure omkring os selv. Vi lader kun udvalgte mennesker ind – og selv dem kun for en kort stund.

Sådan skjuler frygten sig i voksenlivet

I parforhold camouflerer denne frygt sig bag uafhængighed, bag udsagn som "jeg har det fint alene", bag konstant travlhed og vigtige gøremål. Vi lader ikke vores partner komme os for tæt på.

Vi opretholder en bevidst afstand, så vi nemt kan trække os tilbage, hvis faren truer. Det føles som selvbeskyttelse – men det er faktisk en form for selvfængsling.

Murene beskytter ikke – de indespærrer

Sandheden er, at de mure, der skulle beskytte os, i virkeligheden bliver til et fængsel. Bag dem behøver du ikke frygte noget – men der er koldt og ensomt derinde, og ingen form for uafhængighed varmer de lange vinteres nætter.

Psykologien kalder det intimitetsfrygt, og der er kun én vej til at helbrede den: gradvist og varsomt at give sig selv lov til at være ægte. At tillade et andet menneske at se dig som ufuldkommen, svag og bange – og overleve det.

Intimitet er farlig – men alternativet er værre

Ja, nærhed kan gøre ondt. Ja, folk kan gå, når de ser dig som du virkelig er. Men det er præcis i denne risiko, at den følelse opstår, som romaner skrives om – og som mennesker gør vanvittige ting for.

Den, der vælger den sikre distance, vælger en evig ensomhed i parforholdet – og den er langt mere knugende end nogen fysisk ensomhed.

Det bitterste af alt

Der er ingenting mere bittert end at stå tæt på et andet menneske uden at mærke varmen – fordi du er for bange til at række hånden ud.

At vælge nærhed kræver mod. Men det er netop det mod, der skaber forskel på et liv levet i kulde og et liv levet i ægte forbindelse med et andet menneske.

Relaterede emner at overveje

Hvordan humor kan redde et skænderi – latter som det bedste våben mod vrede
Hvorfor sociale medier bliver en tredje part i forholdet – den digitale kærlighedstrekant