Søvnproblemer kan afsløre Alzheimer langt tidligere end forventet
En ny undersøgelse har fundet, at søvnløshed kan hænge sammen med en usædvanlig ophobning af tau-protein i hjernen. Dette protein ændrer neuronernes energiomsætning og holder hjernen i en tilstand af konstant overaktivitet. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet npj Dementia.
Hvad tau-protein gør ved hjernen
Ved Alzheimers sygdom er det velkendt, at tau-protein danner karakteristiske sammenfiltringer inde i hjernecellerne. Det skader neuronerne og forstyrrer signaloverførslen mellem dem, hvilket fører til hukommelsestab og svækkede kognitive funktioner.
Det nye er, at forskerne har opdaget, at effekterne kan vise sig langt tidligere – på et stadie hvor der endnu ikke er synlige strukturelle skader på hjernen.
Energien ledes forkert – og det holder dig vågen
Forskerholdet fra University of Kentucky fandt, at patologisk tau kan "omdirigere" hjernens energiressourcer. Normalt bruger neuroner glukose til at producere energi. Men når tau forstyrrer denne proces, bruges en del af energien i stedet til overdreven produktion af neurotransmitteren glutamat.
Glutamat spiller en vigtig rolle i indlæring og hukommelse. For meget af det fører dog til overaktivering af neuronerne – og resultatet er, at hjernen simpelthen ikke kan falde til ro og nå de dybe søvnstadier.
En hjerne der nægter at sove
„Det er som et irritabelt lille barn, der på ingen måde vil lade sig falde til ro og gå i seng," forklarer studiets leder, fysiologen Shannon Macauley fra University of Kentucky. Hun beskriver, hvordan hjernen konstant opsuger glukose og omdanner den til glutamat – og på den måde holder hele systemet vågent.
Ændringerne sker tidligt – før de store skader opstår
Eksperimenterne blev udført på sygdomsmodeller hos mus. Forskerne observerede, at ændringerne i energiomsætningen opstår allerede i de tidlige stadier af tau-nedbrydning – inden der dannes større proteinophobninger. Det kan forklare, hvorfor søvnproblemer ofte dukker op mange år før en egentlig Alzheimer-diagnose stilles.
En ond cirkel mellem søvn og sygdom
Forskerne påpeger desuden, at der kan opstå en selvforstærkende negativ spiral. På den ene side forværrer sygdommen søvnen. På den anden side kan kronisk søvnmangel accelerere udviklingen af neurodegeneration. De to faktorer forstærker altså hinanden gensidigt.
Eksisterende lægemidler kan måske hjælpe
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er det lovende at undersøge, om lægemidler der påvirker hjernens stofskifte kan gøre en forskel. Visse medikamenter, der allerede bruges mod epilepsi eller type 2-diabetes, kan potentielt dæmpe den overdrevne neuronale aktivitet og dermed forbedre søvnkvaliteten.
„Det mest bemærkelsesværdige er, at nogle af disse forandringer ser ud til at være reversible," understreger Macauley. Det er ikke nødvendigt at fjerne alle proteinplaques og sammenfiltringer i hjernen for at gendanne en normal søvn, tilføjer hun.
Søvn er en risikofaktor du selv kan påvirke
Forskerne understreger, at Alzheimers sygdom er en kompleks lidelse, der involverer flere samtidige forstyrrelser i kroppen. En effektiv behandling vil derfor sandsynligvis kræve, at man angriber flere mekanismer på én gang.
I mellemtiden opfordrer forskerne til at rette opmærksomheden mod de risikofaktorer, man selv har indflydelse på – og søvnkvaliteten er en af de vigtigste.
