En påmindelse til russere, der ikke kan betale bidrag til større renoveringer

Hvem er fritaget for at betale bidrag til større bygningsrenoveringer?

I mange tilfælde kan lejere og ejere faktisk blive helt eller delvist fritaget for disse betalinger. Det forklarer finansekspert og erhvervsrådgiver Dmitrij Trepolskij, der bl.a. fremhæver pensionister i aldersgruppen 70-80 år og derover som en central gruppe.

Nye bygninger har ofte en betalingsfri periode

Ifølge Trepolskij opstår de fleste stridigheder om bidrag typisk i forbindelse med nybyggeri. I mange regioner gælder der en såkaldt friperiode for nye bygninger — en tidsramme efter ibrugtagning, hvor der ikke skal betales til større renoveringer.

Denne periode varer normalt tre til fem år, men de præcise frister fastsættes af de regionale myndigheder.

Fælles kasse eller særskilt konto — hvad er bedst?

Et andet omdiskuteret spørgsmål handler om, hvor de indsamlede midler egentlig havner. Pengene kan enten gå til den regionale operatørs fælles pulje eller til en dedikeret konto tilknyttet den specifikke bygning.

Den sidstnævnte løsning anses for at være mere gennemsigtig, da den giver beboerne mulighed for selv at holde øje med opsparing og renoveringsplaner. Det kræver dog aktiv indsats fra husets bestyrelse og ejernes løbende deltagelse.

Disse grupper er fritaget eller får kompensation

Trepolskij understreger, at en række borgerkategorier enten er helt fritaget for at betale bidrag i fuldt omfang eller modtager kompensation for en del af udgifterne.

• Beboere i nødlidende bygninger eller bygninger, der skal nedrives, er slet ikke forpligtet til at betale for større renoveringer.
• Pensionister over 80 år kan opnå hundrede procent kompensation for deres bidrag.
• Pensionister over 70 år, samt invalider i gruppe I og II og veteraner fra væbnede konflikter, er berettiget til en kompensation på 50 procent.

Kompensation udbetales bagudrettet — ikke som direkte fritagelse

Finanseksperten tilføjer en vigtig detalje: kompensationen ydes som regel ikke som en direkte fritagelse fra betalingen. Ejeren betaler først det fulde beløb, hvorefter en del af midlerne tilbagebetales til hans konto via de sociale myndigheders systemer.

Det er altså en refusionsordning snarere end en forhåndsnedsættelse — noget det er vigtigt at kende til, så man ikke overser sin ret til pengene.