Alvorlige lungeinfektioner kan have langsigtede kræftrelaterede konsekvenser
Forskere fra University of Virginia har afsløret en bekymrende sammenhæng: alvorlige virale lungeinfektioner, herunder COVID-19 og influenza, kan øge risikoen for at udvikle lungekræft — måneder eller endda år efter, at man er rask igen. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.
Immunsystemet forandres efter svær betændelse
En af de centrale opdagelser handler om, hvordan immuncellerens funktion ændrer sig i kølvandet på kraftig lungebetændelse. Neutrofiler og makrofager — celler der normalt beskytter kroppen mod infektioner — kan skifte til en tilstand, der i stedet fremmer vedvarende vævsbetændelse.
Det er netop dette miljø, der gør det nemmere for tumorceller at slå sig ned og vokse. Med andre ord kan kroppen utilsigtet skabe gunstige betingelser for kræftudvikling.
Mus og mennesker viser samme mønster
I forsøg med mus fandt forskerne, at sandsynligheden for at udvikle lungekræft steg markant efter en alvorlig virusinfektion. Desuden viste selve sygdommen sig at være mere aggressiv end normalt.
Det interessante er, at et lignende mønster også dukkede op, da forskerne gennemgik patientjournaler fra mennesker. Dem der tidligere var blevet indlagt med svær COVID-19, havde en cirka 24 procent højere risiko for at udvikle lungekræft. Denne sammenhæng holdt fast, selv når man tog højde for faktorer som rygning og andre samtidige sygdomme.
Vaccination ser ud til at beskytte på flere måder
Studiets forfattere fandt også tegn på en vigtig beskyttende effekt af vaccination. Hos vaccinerede patienter var de skadelige forandringer i lungevævet betydeligt mindre udtalte.
Det antyder, at vaccinerne ikke blot beskytter mod et alvorligt sygdomsforløb — de kan muligvis også reducere risikoen for de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser, som en svær infektion kan efterlade sig.
