Russiske forskere finder nøglen til tidlig demensopdagelse i sproget
Forskere fra Center for Sprog og Hjerne ved HSE University har i samarbejde med videnskabsfolk fra Det Videnskabelige Center for Mental Sundhed udviklet en ny metode til sproglig analyse. Metoden gør det muligt at skelne præcist mellem normal aldersrelateret hukommelsessvækkelse og de tidlige tegn på kognitive forstyrrelser. Opdagelsen er bemærkelsesværdig: det afgørende diagnostiske signal er ikke antallet af ord, en person nævner i taletests, men derimod mønstret bag ordudvælgelsen.
Sådan blev studiet gennemført
I alt 127 personer over 50 år deltog i undersøgelsen. Gruppen bestod af mennesker med subjektive klager over hukommelsesproblemer samt deltagere med allerede konstaterede, men stadig milde kognitive forstyrrelser. Alle gennemgik fonetiske og semantiske tests i verbal flydende tale.
Forskerne analyserede efterfølgende svarenes struktur og identificerede såkaldte klynger — grupper af ord, der er forbundet via betydning eller klang. For eksempel danner rækkefølgen "tiger, løve, leopard" en semantisk klynge af kattedyrsfamilien, mens ord som "ko, ged, kapybara" kan udgøre en fonetisk klynge på grund af ligheden i begyndelseslydene.
Ordenes struktur afslører hjernens tilstand
"Vi ville undersøge, om analyse af fine semantiske og fonetiske klynger i talen kan hjælpe med at forudsige en ældre persons kognitive status mere præcist. Selve processen med at søge efter ord er en kompleks kognitiv operation, der kræver koordineret samspil mellem sprogfunktioner, hukommelse, planlægning og kontrol," forklarer Jekaterina Rodionova, medforfatter til studiet og praktikant-forsker ved Center for Sprog og Hjerne.
Analysen viste, at personer med bedre bevarede kognitive funktioner dannede længere sekvenser af fonetisk lignende ord. De grupperede med andre ord hyppigere ord efter lydmæssige karakteristika og fastholdt denne søgestrategi i længere tid.
Fonetiske mønstre som kognitiv markør
"Når en person mere aktivt bruger én gruppe af lydlignende ord, inden vedkommende skifter til en anden, er det et tegn på bevarede kognitive funktioner," forklarer Svetlana Malyutina, medforfatter og vicedirektør for Center for Sprog og Hjerne ved HSE University.
Interessant nok viste effekten sig ikke kun ved fonetiske opgaver, men også ved semantisk flydende tale. Personer med bedre kognitive resultater havde en tendens til at danne lange kæder af fonetisk forbundne ord selv under udførelsen af semantiske opgaver.
Præcis adskillelse af reel og oplevet hukommelsessvækkelse
"Vores resultater viser, at ved at observere hvordan en person præcist udvælger ord, kan man mere nøjagtigt skelne klinisk udtalte skader fra subjektive hukommelsesklager," siger Nikita Tjerkasov, en af studiets forfattere og lektor ved Center for Sprog og Hjerne samt Det Videnskabelige Center for Mental Sundhed.
Denne tilgang giver forskerne mulighed for at skelne tydeligere mellem reelle kognitive forstyrrelser og hverdagslige hukommelsesproblemer, som mange mennesker oplever med alderen.
Potentiale for tidligere og mere præcis demensscreening
Forskerne er overbeviste om, at integration af sådanne analyser i klinisk praksis og screeningsstudier kan forbedre nøjagtigheden af tidlig demensopdagelse markant. Endnu vigtigere er det, at metoden kan åbne mulighed for at påbegynde behandling på et langt tidligere stadie af sygdommen — noget der i dag anses for afgørende for at bremse sygdommens progression.
