Et enkelt antibiotikakur kan forandre din tarmflora i årevis
Visse antibiotika er i stand til at ændre sammensætningen af tarmens mikrobiom i fire til otte år frem i tiden. Det er konklusionen fra et internationalt forskerhold, hvis resultater er blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine.
Antibiotika redder liv – men efterlader spor i tarmen
Antibiotika spiller en afgørende rolle i behandlingen af infektioner og har reddet utallige millioner liv verden over. Epidemiologiske undersøgelser peger dog på, at hyppig brug af disse lægemidler hænger sammen med en øget risiko for visse sygdomme, herunder type 2-diabetes og tarminfektioner.
En af de sandsynlige forklaringer er antibiotikernes indvirkning på mikrobiomets sammensætning – altså det komplekse samfund af bakterier, der lever i vores tarme.
Ny forskning afslører overraskende langvarige effekter
Det har længe været kendt, at antibiotika på kort sigt kan forstyrre tarmfloraen markant. Men hvor længe disse forandringer varer, har hidtil været uklart. Den nye undersøgelse viser nu, at selv ét enkelt behandlingsforløb kan efterlade varige aftryk i tarmen.
Sådan blev undersøgelsen gennemført
Forskerne analyserede data fra 14.979 voksne i Sverige. De sammenlignede oplysninger fra det nationale register over udskrevne recepter med mikrobiomanalyser fra de samme deltagere. På den måde kunne de direkte sammenligne personer, der havde taget antibiotika, med dem, der ikke havde.
Ikke alle antibiotika påvirker tarmen ens
En central opdagelse i studiet er, at effekten på mikrobiommet varierer kraftigt afhængigt af, hvilken type antibiotikum der er tale om. De mest udtalte forandringer blev observeret efter brug af clindamycin, fluoroquinoloner og flucloxacillin.
Til sammenligning viste penicillin V – et af de mest udskrevne antibiotika overhovedet – kun begrænsede og kortvarige ændringer i mikrobiomets sammensætning.
En uventet sammenhæng
„Den stærke forbindelse mellem flucloxacillin og ændringer i mikrobiommet var uventet. Vi vil gerne se dette resultat bekræftet i andre studier," siger Tove Fall, der er førsteforfatter på artiklen og professor i molekylær epidemiologi ved Uppsala Universitet.
Ifølge hende kan fundene vise sig nyttige, når læger skal vælge mellem flere lige effektive behandlingsmuligheder.
Forskerholdet undersøger nu, hvem der er mest sårbare
Forskerne understreger, at analysen kun dækkede antibiotikaordinationer fra de seneste otte år, og at mikrobiomprøverne fra deltagerne kun blev indsamlet én enkelt gang. For at komme dybere ind i spørgsmålet indsamler holdet nu opfølgningsprøver fra udvalgte deltagere.
Målet er at forstå, hvor hurtigt mikrobiommet genopretter sig efter behandling – og hvilke mennesker der er mest følsomme over for antibiotikakurers indvirkning på tarmfloraen.
